Salgs- og leveringsbetingelser

Dystan & Rosenbergs salgs- og leveringsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem bestilleren og Dystan & Rosenberg i det omfang,
de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom mellem parterne.

 
 
§ 1 Tilbud og aftale
Pkt. 1.1       Tilbud er bindende for Dystan & Rosenberg i 14 dage fra tilbuddets dato at regne.
Pkt. 1.2       Aftale er indgået, når trykklar pdf er fremsendt af bestilleren til Dystan & Rosenberg.
Pkt. 1.3       Har bestilleren anmoder Dystan & Rosenberg om at udarbejde konceptudvikling, kreative oplæg, originalmateriale m.m., er Dystan & Rosenberg berettiget til at få dette arbejde betalt.
Pkt. 1.4       Tilbuddet er betinget af, at:
                    ·     Materiale og processer kan bearbejdes maskinelt som forudsat i tilbuddet.
                    ·     Bestilleren ikke forlanger arbejdet udført i delleverancer i stedet for én samlet leverance som anført i tilbuddet.
                    ·     Det af bestilleren fremsendte materiale svarer til Dystan & Rosenbergs afgivne tilbud.
  
§ 2 Pris
Pkt. 2.1       Alle priser er ekskl. moms og levering.
Pkt. 2.2       Ud over den tilbudte eller aftalte pris er Dystan & Rosenberg berettiget til at kræve betaling for:
                    ·     Ekstraarbejde som følge af at det grundmateriale, bestilleren har givet Dystan & Rosenberg, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt.
                    ·     Ekstraarbejde som følge af at bestilleren rekvirerer rettelser eller ændringer i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
                    ·     Ekstraarbejde som følge af at bestilleren foretager flere korrekturer end aftalt i tilbuddet.
                    ·     Overarbejde og andre foranstaltninger som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.
                    ·     Opbevaring, udlevering, håndtering og forsendelse af bestillerens digitale eller analoge materiale og værktøj efter levering har fundet sted.
                    ·     Ekstraarbejde som følge af at aftalen ikke kan gennemføres i en kontinuerlig produktion grundet bestillerens forhold.
                    ·     Miljøgebyrer
 
 § 3 Levering
Pkt. 3.1       Levering finder sted på det tidspunkt, der er aftalt med bestilleren, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer, der skyldes:
                    ·     Bestillerens handling eller undladelse
                    ·     Fejl eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadiget produktionen
                    ·     I tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art
                    ·     I øvrigt enhver omstændighed som Dystan & Rosenberg ikke er herre over, såsom brand, vandskader, naturkatastrofer, krig,
                          mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, opspor, uroligheder, valutarestriktioner,
                          mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure-situation.

Pkt. 3.2       Ved disse forsinkelser har Dystan & Rosenberg ret til en forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen.
Pkt. 3.3       Hvis en begivenhed som ovenstående bevirker, at opfyldelse af Dystan & Rosenbergs leveringsforpligtelser fordyres, er Dystan & Rosenberg forpligtet til at
                    opfylde leveringsforpligtelserne, såfremt bestilleren erklærer at ville betale den af Dystan & Rosenberg beregnede merpris.

Pkt. 3.4       Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer Dystan & Rosenberg leveringstidspunktet.
  
§ 4 Betaling
Pkt. 4.1       Betaling sker enten på den dato, der på tilbud, ordrebekræftelse eller faktura angives som sidste rettidige betalingsdag ellers kontant ved levering.
Pkt. 4.2       Der påløber rente fra forfaldsdagen med Dystan & Rosenbergs til enhver tid gældende rente. Renten udgør p.t. 12 % p.a.
Pkt. 4.3       På Dystan & Rosenbergs anmodning er bestilleren til enhver tid pligtig at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling.
Pkt. 4.4       Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er Dystan & Rosenberg forpligtet til at friholde bestilleren for enhver udgift forbundet hermed.
  
§ 5 Ejendomsret, ophavsret m.v.
Pkt. 5.1       Ophavsretten til de af Dystan & Rosenberg udviklede forarbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale m.m. tilhører Dystan & Rosenberg
                    og må ikke uden Dystan & Rosenbergs godkendelse overlades til tredjemand.

Pkt. 5.2       Hvad Dystan & Rosenberg har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe af forarbejder, mellemprodukter, materialer, værktøjer m.m. til brug for leverancen er
                    Dystan & Rosenbergs ejendom. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte er særskilt faktureret.

Pkt. 5.3       Det i pkt. 5. 2. omhandlede må alene anvendes til arbejder for bestilleren og opbevares kun efter særskilt aftale herom.
 
 § 6 Forsinkelse
Pkt. 6.1       Indtræder forsinkelse, er bestilleren med det af pkt. [3. 1.] følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med
                    aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.

  
§ 7 Mangler
Pkt. 7.1       Dystan & Rosenberg har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digitale informationer, prøvetryk og lignende.
Pkt. 7.2       Bestilleren er ikke berettiget til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte ved mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation.
Pkt. 7.3       Dystan & Rosenberg har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 10 % af aftalt oplag. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet
                    specielt til ordren af andre end Dystan & Rosenberg, har Dystan & Rosenberg ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over 10 % af aftalt oplag,
                    dog højst svarende til materiale Dystan & Rosenbergs leveringsbetingelser.

 
Pkt. 7.4       Bestilleren er ansvarlig for straks at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlades reklamation eller reklamerer bestilleren for sent, mister bestilleren
                    adgangen til at gøre manglen gældende. Dystan & Rosenberg er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.

Pkt. 7.5       Dystan & Rosenberg hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til, at bestilleren selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen.
Pkt. 7.6       Dystan & Rosenberg er uden ansvar for fejlplacering af klæbede eller indlagte elementer, såfremt bestilleren ikke skriftligt har givet Dystan & Rosenberg
                    nøjagtig instruktion om disses placering.

Pkt. 7.7       Dystan & Rosenberg giver ingen garanti for manglende eller dublerede numre ved leverancer indeholdende nummererede arbejder. Ved leverancer
                    indeholdende arbejder, som er nummererede ved modtagelsen, beregnes eventuelle rettelser af numre ekstra.

  
§ 8 Erstatningsansvar 
Ansvar
Pkt. 8.1       Dystan & Rosenberg og bestilleren er erstatningsansvarlige for egne handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Pkt. 8.2       Uanset eventuelle modstridende vilkår i aftalegrundlaget er Dystan & Rosenberg ikke ansvarlig over for bestilleren for manglende opfyldelse af forpligtelser,
                    som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Dystan & Rosenbergs
                    kontrol, og som Dystan & Rosenberg ikke kunne forudse ved aftalens indgåelse, fx usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

 
Produktansvar
Pkt. 8.3       For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler om produktansvar.
Pkt. 8.4       I det omfang, intet andet fremgår af ufravigelige retsregler, og Dystan & Rosenberg ikke handler groft uagtsomt, er Dystan & Rosenberg ikke ansvarlig for driftstab,
                    avancetab eller andet indirekte tab, som kan henføres til produktansvarsskade.

Pkt. 8.5       Bestilleren skal holde Dystan & Rosenberg skadesløs i den udstrækning, Dystan & Rosenberg pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade og sådant tab,
                    som Dystan & Rosenberg efter pkt. 8.3-8.4 ikke er ansvarlig for over for bestilleren.

  
Tredjemands rettigheder
Pkt. 8.6       Dystan & Rosenberg har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af hhv. skrift, billeder,
                    tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, herunder formgivning eller andet,
                    der kan være underkastet tredjemands rettigheder.

Pkt. 8.7       Hvis Dystan & Rosenberg er erstatningsansvarlig over for tredjemand som følge af bestillerens manglende hjemmel til erhvervsmæssig udnyttelse af
                    tredjemands rettigheder, forpligtes bestilleren til at holde Dystan & Rosenberg skadesløs herfor.

 
Tillægsbetingelser for reproydelser
Pkt. 8.8       Bestillerens kvalitetskontrol overtager det fulde ansvar fra trykningens påbegyndelse. Ved fejl i trykforme, herunder trykplader, film, filer mv.,
                    er Dystan & Rosenberg ikke erstatningsansvarlig for deraf følgende tab, men er alene pligtig til at levere nye, rettede trykforme.

  
§ 9 Underleverandører
Pkt. 9.1       Dystan & Rosenberg er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
  
§ 10 Periodiske skrifter/vedvarende kontraktarbejde
Pkt. 10.1     Hvis der med bestilleren af periodiske skrifter/vedvarende kontrakter ikke er truffet anden aftale, gælder en opsigelsesfrist på 3 måneder.
  
§ 11 Lovvalg og værneting
Pkt. 11.1     Dansk lovgivning finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
Pkt. 11.2     En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.